Hold din konference til søs |
|||
---|---|---|---|
Kombiner arbejde og fritid ombord på Østersøens skibe |
Ombord på alle Tallink Silja Line’s færger er der konferencefaciliteter, som kan tilpasses netop jeres ønsker. Herunder kan du se hvilke muligheder du har i forbindelse med konference ombord på Tallink Silja Line. Konferencen på havet kan enten være one way eller et minicruise. Vores personale ombord vil sørge for, at alt forløber perfekt og står klar til at hjælpe dig gennem hele dit ophold.
Vores lokaler er udstyret med følgende:
Derudover er det gratis at bestille en data projektor (1 pr. gruppe), DVD/CD afspiller og slide projektor. Desuden er det muligt at booke en tekniker (bookes på timebasis), kopi service, ekstra data projektor og eksterne telefonlinjer. I det store konferencelokale med plads til 700 personer er standardudstyret udvidet med fx mikrofoner og stor billede projektor. Har du andre ønsker til udstyr, så kontakt os endelig, og vi vil gøre vores bedste til at opfylde dine ønsker.
Ombord på vores færger er det muligt at bestille forplejning til din konference. Alt fra forskellig slags drikke til frugt, chokolade og sandwiches. Bestil aften- og morgenforplejning til hele gruppen, som kan nydes i enten A la carte eller buffet restauranten. Aftenmenuen i A la carte restauranten skal bookes min. 14 dage før afrejse og skal være den samme menu til hele gruppen. Hvis nogle skulle have allergi eller andre specielle ønsker, så kan dette også tilgodeses. Det er vores overbevisning, at man skal spise godt for at få en vellykket konference!
Når din konference er vel overstået, er det tid til at slappe af og hygge sig. Dette har du mulighed for på vores færger med underholdningen ombord, cafeerne, restauranterne og den spektakulære udsigt ud over havet. Vores færger kan tilbyde forskellige typer af kahytter, og kan derfor også tilpasses ud fra dine ønsker og muligheder. Alt afhængig af færgen kan vi opfylde ønsker fra 2 til 4-personers indvendige kahytter op til 75 m2 suiter. Se mere om kahytterne under de enkelte færger.
I sommerperioden (12/6-13/8 2013) er det ikke muligt at bestille konferencefaciliteterne, da disse områder bliver ombygget til et legeland til børnefamilierne.
Med et minicruise har I mulighed for at opleve destinationsbyen i nogle timer, inden turen går tilbage til Stockholm eller I bliver og flyver hjem. I har mulighed for selv at gå rundt og opleve byens kultur, restauranter og forskellige butikker eller vi kan hjælpe jer med at arrangere en guided rundtur med guide.
Afhold møder på og konferencer på en af vores egne hoteller i Tallinn og Riga. I Tallinn har vi 4 hoteller fordelt rundt omkring i byen, og i Riga har vi et centralt placeret hotel. Her er mulighederne for at tilpasse konferencen til dig også mange, da hotellerne kan tilbyde forskellige størrelser af lokaler med high-tech udstyr og kan kombineres med diverse oplevelser som rundtur i byen og/eller adgang til hotellets faciliteter.
Prisen på en konference med Tallink Silja Line afhænger af typen af færgeoverfart, valg af kahyt og afgangsdagen.
Se mere om vores priser i menuen til venstre.
Kontakt os for at høre mere eller at få et tilbud på en konference til søs.